Behov for rekruttering 2.0.

Arbejdsmarkedet er rødglødende for tiden, som mange måske ved. Det estimeres at der p.t. er 117.000 ledige. Virksomhederne mangler i den grad kvalificeret arbejdskraft, hvilket også giver sig udslag i antallet af jobannoncer, hvor FDIM konstaterer, at internettet er ved at vinde frem som primære kilde. Danske Jobindex, en måling over nye jobannoncer lagt på nettet, fastslår følgende:
“… presset på arbejdsmarkedet vil fortsætte i den kommende tid. For første gang nogensinde passerede Dansk Jobindex i oktober 30.000 jobannoncer, og væksten er fortsat i november og december. Da hver jobannonce erfaringsmæssigt indeholder 1-2 ledige stillinger - bliver der reelt lagt 45-50.000 nye ledige stillinger på nettet hver måned.”
Der stilles i samme indlæg spørgsmålstegn ved, om virksomhederne kan få dækket deres rekruttringsbehov. Det ser ikke sådan ud, hvis man spørger virsomhederne og deres interesseorganisationer. Derfor er tiden mere end moden til at introducere nye måder at lave rekruttering på. Kan man finde en bedre cocktail, som ikke blot består forældede cv’er og jobs på portaler som ikke bliver besøgt af de mennesker virksomhederne gerne vil i kontakt med? Rekruttering bør som så mange andre fænomener relanceres i overenstemmelse med den teknologiske og sociale udvikling!
Vores bud er et webbaseret rekrutteringsalternativ, hvor vi med vores brugeres hjælp aktivt identificerer relevante kandidater, som ellers tit er gemt af vejen bagerst i kontorernes afdelinger. Gennem dusørjæger-princippet, er det altså nu muligt at hjælpe sine venner med at få et nyt spændende job, hjælpe virksomheder med at få nye og relevante kandidater og endeligt vil du blive belønnet for din viden!

Det er da sund fornuft!

Bedste hilsner,
/Anders

Leave a Comment