Kollektiv Intelligens

Henover året 2007 skal der skrives en bog om kollektiv intelligens. Tanken er, at det ikke er nok at skrive en bogen om tema’et, selve processen/metoden bliver en fælles bevægelse, hvor det er meningen at flere hundrede skal skrive med på bogen.

Projekts formål beskrives således:

”Der er 2 overordnede målsætninger med projektet:

  1. Vi vil bevise at de mange er bedre end de få – at aktiveringen af det kollektive potentiale betyder et bedre resultat. At vi sammen kan skrive en bog som er bedre end den som er skrevet af den enkelte.
  2. Vi ønsker at opsamle læringspointer om hvordan vi skaber i fællesskab og formidle dem undervejs i skriveprocessen.”

Projektet er styres af rådgivningsvirksomheden Connecta, og styregruppen består af

Most Wanted Recruiting deltager naturligvis i projektet, da selve temaet er et kerne element i det vi laver. Jeg skrev tidligere følgende på KI’s blog:

”Jeg arbejder selv med kollektiv intelligens i forbindelse med en ny rekrutteringsmodel. Vi stiller spørgsmålstegn ved om rekruttering på nettet kun skal bestå af uaktuelle cv’er og livstrætte jobopslag, som ikke ses af de mennesker, virksomheder egentlig vil i kontakt med? Rekruttering bør, som så meget andet, nytænkes i overenstemmelse med teknologiens muligheder for vidensdeling mellem brugernetværk. I stedet for at smide penge efter højtbetalte headhuntere, der spørger sig frem til de gode kandidater, kan virksomheden lade dusørjægerne gøre arbejdet. Dusørjægeren bliver mellemmanden, der gennem portalen får mulighed for at anbefale en ven som kandidat til et job. Og hvis der er match, får virksomheden dækket sit behov for en ny medarbejder. Kandidaten får et nyt job og nye muligheder. Og dusørjægeren hjælper sin ven – og tjener penge på det.

Vi arbejder ud fra en tanke om Crowdsourcing, som kort sagt handler om at udnytte ubrugte og svært identificerbare ressourcer uden for virksomheden selv til at løse komplekse opgaver i virksomheden ud fra devisen om, at massens øjne ser bedre end den enkeltes.”

Jeg forventer at projektet bliver ekstremt spændende at følge, og kan kun opfordre folk til at deltage!

God weekend,

/Anders

Leave a Comment