April 30, 2007 at 3:00 pm
· Filed under Presse
CRN bragte en fin artikel om Most Wanted Recruiting i tirsdags. Og dagen efter havde den forplantet sig til metroXpress, som skriver at ‘Dusørjægere score tusindvis af kroner’. Sjovt at se, hvordan vores begreb ‘Dusørjæger’ er ved at hage sig fast i det danske sprog - husk hvor du så det først
/Anders
Permalink
April 23, 2007 at 4:03 pm
· Filed under SpotAJob Blog
Konceptet bag Most Wanted Recruiting får tommelen op på Blogbrok - se her
Kan i øvrigt varmt anbefale bloggen! Se f.eks. hvad man kan lave, hvis man ikke lige er til fodbold.
/Anders
Permalink
April 20, 2007 at 4:00 pm
· Filed under SpotAJob Blog
Når vi står midt i en tung opstart og forsøger at forklare alle herlighederne bag netværksbaseret rekrutttering, så er det rart at se at dele af udlandet fatter pointen. Se artiklen her.
Tre gode pointer fra mine briller:
- Virksomheders egne netværk er en langt bedre og billigere metode til rekruttering end annoncering, og at mange virksomheder forsøger at motivere disse netværk gennem dusører på jobopslag
- Der skal stadig screenes kandidater og at nogle virksomheder hellere ser “professionelle” anbefalinger end “venner og familie”
- Det er ikke altid en høj dusør giver flere/bedre kandidater - dette er ikke tendensen vi ser på www.mwr.jobs, hvor vi ser klart mere traffik på høje dusører end de lave. Men lad os se hvad tiden bringer…
God weekend!!!
/Jonas
Permalink
April 20, 2007 at 1:35 pm
· Filed under SpotAJob Blog
Direktøren for stormagasinets tøjafdeling har en ansøger til samtale. Han går mandens papirer grundigt igennem og siger så: I betragtning af, at du aldrig har arbejdet inden for detailhandel før, synes jeg nok, du beder om en rigelig høj løn.
Svaret lyder: Jamen, arbejdet er meget sværere, når man ikke kender noget til det!
God weekend!!!
/Jonas
Permalink
April 20, 2007 at 8:29 am
· Filed under SpotAJob Blog
I går nåede vi nogle vigtige milepæle på salgssiden:
- Vi krydsede 20 jobopslag og 300.000 kr i samlet dusørsum
- Og så fik vi den første kunde, der helt selv oprettede en profil og slog et job op på vores side (vel at mærke uden, at vi først havde lavet opsøgende salg). Stor tak til Traceworks og velkommen til! Og hvis du kender en “Vanvittig (dygtig) Senior Udvikler med 100% ansvar for Front-End (C# & ASP.NET & AJAX)” så kig lige her
Alt i alt en dejlig dag
/Robert
PS Hvis I har forslag til potentielle kunder, så giv os endelig et praj (skriv til robert@mwr.jobs)
Permalink
April 15, 2007 at 1:18 pm
· Filed under SpotAJob Blog
Vores koncept og hjemmeside er taget under kærlig behandling på siden Knald eller Fald! Anmeldelsen er rigtig god, og fremhæver at siden er overskuelig og let at bruge. Det er vi,selvfølgelig virkelig stolte over
Anmelderen skriver, at konceptet ligger i tråd, med hvad vi ellers ser af udviklings-tendenser indenfor rekruttering. Her tænkes særligt på, at netværk spiller en stadig større rolle, og ánmelderen refererer til bl.a. LinkedIn. Det er godt set, og jeg skal heller ikke lægge skjul på at LinkedIn er en af de modeller vi har studeret. Men som jeg tidligere har skrevet, så er svagheden ved LinkedIn, at der ikke er tradition/kultur for, at man aktivt benytter sine bugnende kontakt-lister til noget som helst. Der er naturligvis nogle headhuntere der så små er gået igang, med det er ikke kutyme. Vi forsøger at lave en portal, hvis formål og profil er hel klar - man besøger siden for at anbefale sit netværk til jobs og tjene dusører på det. Alt andet er der andre som er bedre til!
Anyway tak for de fine ord! Læs selv anmeldelsen her: http://www.knaldellerfald.dk/?p=10
Læs mit tidligere indlæg om LinkedIn her: http://www.kommunikationsforum.dk/?articleid=11884 under kommentaren “2.0 dinosauren” næsten nederest.
Go søndag!
/Anders
Permalink
April 4, 2007 at 11:07 am
· Filed under SpotAJob Blog
Efter at have arbejdet med www.mwr.jobs i nogle måneder og set, hvordan dusørbaseret rekruttering popper frem i hele verden, er der stadig ikke et klart svar på den vigtigste spørgsmål: hvad kan motivere folk til at bruge ekstra tid på at overveje og anbefale deres venner og bekendte til jobs? Hvad skal der til for at man bruger 10 minutter på at skimme ugens 20 mest relevante jobopslag? Det er jo langt mindre end folk bruger på at trawle boligannoncer fra Nordsjælland.
Nogle ser det som et spil, hvor man picther nogle bekendte for at tjene en skilling. Andre ser deres netværk som en have, der skal passes og plejes, og hvor enhver gevinst bør gå til netværket - eller i hvert fald andre end en selv for belønningen ligger i at hjælpe sin ven til et bedre job. Så hvad er løsningen når man gerne vil favne mange typer dusørjægere? Vi ser nogle muligheder:
- Man får mulighed for at skænke dusøren til en forening/netværk eller til velgørenhed
- Vi skaber fora for netværk og fælles dialog
- Vi introducerer en dusørjæger-rating for at øge konkurrenceelementet
Det kan lyde lidt luftigt, men brugerne bliver ikke effektive headhuntere før vi lærer dem at bruge tid på det. Og hvordan gør man så det?
/Jonas
Permalink