July 26, 2007 at 2:04 pm
· Filed under SpotAJob Blog
Hvad skal der til for at bygge et stærkt Online Community? Det overvejede Seth Godin her.
Han nævnre bl.a.:
teknologi-forståelse
en god pen, kommerciel forståelse så man kan lokke tvivlerne ind i folden
høj stresstærskel så man kan overskue den interne kommunikation
et hal-inspektør-gen, så man kan udvise dem med sorte såler (spammerne i et forum)
Nu er han også begyndt at starte en rekrutteringsservice efter Online Community Managers eller Community Organizers som han også kalder dem. Bare han ikke går MWR i bedene
Hvad synes du mangler på listen over færdigheder? Og vil en sådan stilling nogensinde blive opslået?
/Anders
Permalink
July 23, 2007 at 4:07 pm
· Filed under SpotAJob Blog
…men hvor længe?
Foreningen af Danske InternetMedier (FDIM) dokumenterer, at det danske online annoncemarkedet boomer i 2007. Christian Peytz forventer således at internetmediernes annonceomsætning vil stige med op mod 30 % i 2007.
Jobannoncemarkedet er steget med 34% fra 1. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007 til 103 millioner. Læs mere her
Dette skal ses i sammenhæng med at ledigheden er under 100.000 personer, for første gang siden 70′erne. Det bliver altså mere omkostningstungt og svært at identificere og rekruttere relevante kandidater til ledige stillinger.
I MWR synes vi tiden taler for at afprøve nye rekrutteringsformer og afregningsmodeller. Især annoncemodellen på internettet kunne trænge til et eftersyn.
Det vil i den forbindelse være interessant at høre om responsen pr. annonce stiger eller falder for tiden.
/Anders
Permalink
July 17, 2007 at 12:00 pm
· Filed under SpotAJob Blog
MWR lever - trods det ret tynde informationsflow på vores blog den seneste tid. Grundene skal nok graves frem fra en blanding af ferierejser, teknologiske opdateringer, udvikling af nye funktioner, forberedelse af efteråret, sommersol (den var der dog ikke meget af) og alt andet!
Status
Som en start på blog- og informationsefteråret, vil jeg her starte med en status på portalen. Vi har nu nået 50 jobs og en samlet dusørsum på over 600.000 kroner. Vi har flest dusører som retter sig efter folk med en IT-teknisk baggrund men også en stor gruppe af account managers, konsulentstillinger og andre salgs- og rådgivningsrelaterede jobs. Vores jobs falder primært inden for IT- og mediebranchen.
Kvantitet
Hele dusørkonceptet er en ny måde at tænke rekrutterings-processen på, derfor tager det tid at få folk igang med at bruge og tænke på deres netværk i denne relation. Effekten er dog så småt begyndt at røre på sig. Vi får et stadigt stigende antale kandidater at præsentere virksomhederne for. Det er vi rigtig glade for, for så kan de jo mærke der sker noget, når de lægger jobs op på www.MWR.jobs.
Kvalitet
Jeg hæfter mig dog i lige så høj grad ved en anden kvalitet ved portalen. De kandidater virksomhederne har fået præsenteret indtil videre har stort set over hele linjen haft et meget højt niveau. Vi har således kun fået flot feedback af kvaliteten af kandidaterne. Netop kvaliteten diskuterede vi intenst inden vi startede op – frygten var, at folk ville anbefale kandidater uden de rette kvalifikationer, i et forsøg på at tjene en dusør. Disse tanker er dog heldigvis godt og grundigt gjort til skamme. Vi har snarrere oplevet den anden side af problematikken, nogle af kandidaterne har været for overkvalificerede til de opslåede jobs og forventer således også en passende stor belønning. Anyhow, keep up the good work - it’s appreciated!
Fremover
Vi er nu igang med at overveje den kommende tid. Hvilke nye brancher skal vi ind i? Hvilke nye funktioner er de vigtigste? Hvilke nye produkter osv. Derfor vil jeg også spørge i dette forum; Hvad er det I mangler på MWR, for virkelig at kunne udnytte jeres netværks kompetencer? Hvorfor er det, at du ikke får anbefalet en kandidat, du tror er kvalificeret og interesseret?
Jeg vender SNART tilbage!
/Anders
Permalink