March 22, 2007 at 3:12 pm
· Filed under SpotAJob Blog
Computer World bringer idag en historie fra Wired, som beskriver hvordan flere og flere virksomheder tænker endog rigtig alternativt når de skal rekruttere nye medarbejdere. Et af de mere specielle tiltage var følgende besked:
!– Hello, why are you reading my HTML? –
!– If you are a great programmer, email your resume to jobs@socializr.com –
Beskeden stod i kildekoden hos Socializer – en portal som tilbyder, at man kan dele informationer om fester og andre begivenheder med sine venner.
Smart, først en historie på Wired, så i CW og nu her på bloggen, det må man sige er ret god PR!
Det minder mig om Googles rekrutterings-kampagne med følgende tekst på store Billboards:
first 10-digit prime found in consecutive digits of e}.com
Når du har løst denne ligning, lander du på en side med en ny ligning. Til sidst lander man på en Google-side, hvor de ’udvalgte’ kan oploade deres cv.
Tjaaaa…. så har man da helt sikkert fået screenet en hel del fra, og samtidig fået god omtale. Hvis man ikke lige har et Brand som Google, skal man dog ikke fortvivle. Vi er liiige på trapperne med vores Beta
/Anders
Permalink
March 2, 2007 at 2:52 pm
· Filed under SpotAJob Blog
Der bliver mere og mere behov for at tænke kreativt, når man skal rekruttere fra et i forvejen beskeden potentiale af unge mennesker. Det synes at være konklussionen fra Sam K. Steffensen i dagens trykte udgave af Computer World. Han argumenterer i indlæget for, at virksomhederne er alt for dårlige til at tænke i relations-markedsføring over for kommende medarbejder, som startskuddet til Human Tech Conference 2007.
I England er man allerede godt i gang med at tænke i alternative baner. Således er niche marketing i forhold til specifikke brancer begyndt at vokse kraftigt i UK. Et eksempel er Chinwag Jobs, som er en blog der udelukkende formidler jobs i New Media-segmentet – Online Marketing, Creative, Technical og Business ifølge dem selv.
I et interview forklarer Managing Director Sam Michel fra Chinwag, at han forventer, denne type niche markedsføring vil stige væsentlig også indenfor andre sektorer, fordi denne type kommunikation er meget mere fokuseret og når direkte ind til kernegruppen af de mennesker man gerne vil i kontakt med. Således kan 97% af de HR og rekruteringsbureauer som slår jobs op på Chinwag besætte deres stilling igennem denne kanal.
Det bliver mere og mere tydeligt, at metoderne må gentænkes, når det handler om rekruttering. Vi glæder os til at få Most Wanted Recruiting i luften, så vi kan få skabt noget forandring i en relativ konservativ branche. Soft launch er heldigvis lige om hjørnet
Og så blev det forår… Jubiii!
/Anders
Permalink