June 13, 2007 at 10:46 am
· Filed under Presse, SpotAJob Blog
Meget af interessen omkring vores portal har været drevet af manglen på arbejdskraft idet MWR tilbyder en ny måde til at finde de eftertragtede “passive kandidater”. Nu har også mediebranchen fået interesse for konceptet. Det populære MSN MediaCast drejer sig denne gang om dusørbaseret rekruttering på nettet, og jeg deltog sammen med JobZonens direktør, Anders Tvede-Møller, for at tage en snak omkring, hvordan markedet har taget imod den nye tilgang. Selvom vi er konkurrenter kæmper vi samme kamp, nemlig at ryste lidt op i et noget konservativt jobannoncemarked. Tag en lytter og giv en kommentar.
/Jonas
Permalink
May 1, 2007 at 11:19 am
· Filed under SpotAJob Blog
Vi havde Morten og Rasmus fra mitKBH på besøg i nogle timer i går aftes, og det gik ikke stille af sig.
De ved om nogen, hvad det kræver, at starte en social netværks portal op fra bunden. Det var især inspirerende og ret sjovt at høre, hvilke overvejelser de har været igennem inden danmarks første (og bedste!) kulturportal så dagens lys. Endnu sjover er det at høre, at deres forløb og vores forløb ligner hinanden på rigtig mange områder, selvom naturen af de to tjenester er forskellige.
Anyhow, så bliver jeg så glad, når nogle mennesker imponerer med deres lyst til at starte og give ting til folket! Det er det, som gør dagligdagen (på nettet) meget sjovere, og så bliver vi alle en smule klogere hver gang.
Tak for det!
Og til folkene bag Slikleksikon, som mitKBH gør opmærksom på, så synes jeg skisme, det er en sjov idé. Min kæreste er helt vild med det, hun har allerede et slik-leksikon(?) i old school bog-version, og hun er ret pernitten med, at man kalder en top hat for en top hat og en vampyr for en vampyr (og IKKE en flagermus)! Jeg kan forestille mig, at hun vil blive rigtig aktiv!
God vind til Jer!
/Anders
Permalink
April 20, 2007 at 4:00 pm
· Filed under SpotAJob Blog
Når vi står midt i en tung opstart og forsøger at forklare alle herlighederne bag netværksbaseret rekrutttering, så er det rart at se at dele af udlandet fatter pointen. Se artiklen her.
Tre gode pointer fra mine briller:
- Virksomheders egne netværk er en langt bedre og billigere metode til rekruttering end annoncering, og at mange virksomheder forsøger at motivere disse netværk gennem dusører på jobopslag
- Der skal stadig screenes kandidater og at nogle virksomheder hellere ser “professionelle” anbefalinger end “venner og familie”
- Det er ikke altid en høj dusør giver flere/bedre kandidater - dette er ikke tendensen vi ser på www.mwr.jobs, hvor vi ser klart mere traffik på høje dusører end de lave. Men lad os se hvad tiden bringer…
God weekend!!!
/Jonas
Permalink
April 15, 2007 at 1:18 pm
· Filed under SpotAJob Blog
Vores koncept og hjemmeside er taget under kærlig behandling på siden Knald eller Fald! Anmeldelsen er rigtig god, og fremhæver at siden er overskuelig og let at bruge. Det er vi,selvfølgelig virkelig stolte over
Anmelderen skriver, at konceptet ligger i tråd, med hvad vi ellers ser af udviklings-tendenser indenfor rekruttering. Her tænkes særligt på, at netværk spiller en stadig større rolle, og ánmelderen refererer til bl.a. LinkedIn. Det er godt set, og jeg skal heller ikke lægge skjul på at LinkedIn er en af de modeller vi har studeret. Men som jeg tidligere har skrevet, så er svagheden ved LinkedIn, at der ikke er tradition/kultur for, at man aktivt benytter sine bugnende kontakt-lister til noget som helst. Der er naturligvis nogle headhuntere der så små er gået igang, med det er ikke kutyme. Vi forsøger at lave en portal, hvis formål og profil er hel klar - man besøger siden for at anbefale sit netværk til jobs og tjene dusører på det. Alt andet er der andre som er bedre til!
Anyway tak for de fine ord! Læs selv anmeldelsen her: http://www.knaldellerfald.dk/?p=10
Læs mit tidligere indlæg om LinkedIn her: http://www.kommunikationsforum.dk/?articleid=11884 under kommentaren “2.0 dinosauren” næsten nederest.
Go søndag!
/Anders
Permalink
April 4, 2007 at 11:07 am
· Filed under SpotAJob Blog
Efter at have arbejdet med www.mwr.jobs i nogle måneder og set, hvordan dusørbaseret rekruttering popper frem i hele verden, er der stadig ikke et klart svar på den vigtigste spørgsmål: hvad kan motivere folk til at bruge ekstra tid på at overveje og anbefale deres venner og bekendte til jobs? Hvad skal der til for at man bruger 10 minutter på at skimme ugens 20 mest relevante jobopslag? Det er jo langt mindre end folk bruger på at trawle boligannoncer fra Nordsjælland.
Nogle ser det som et spil, hvor man picther nogle bekendte for at tjene en skilling. Andre ser deres netværk som en have, der skal passes og plejes, og hvor enhver gevinst bør gå til netværket - eller i hvert fald andre end en selv for belønningen ligger i at hjælpe sin ven til et bedre job. Så hvad er løsningen når man gerne vil favne mange typer dusørjægere? Vi ser nogle muligheder:
- Man får mulighed for at skænke dusøren til en forening/netværk eller til velgørenhed
- Vi skaber fora for netværk og fælles dialog
- Vi introducerer en dusørjæger-rating for at øge konkurrenceelementet
Det kan lyde lidt luftigt, men brugerne bliver ikke effektive headhuntere før vi lærer dem at bruge tid på det. Og hvordan gør man så det?
/Jonas
Permalink
March 13, 2007 at 11:21 pm
· Filed under SpotAJob Blog
Det var overskriften i mange af indbakkens mails i dag. Jobzonen har lanceret en portal, som til forveksling ligner vores – velkommen på banen! Det er godt at se, at selv de helt store spillere tør give sig i kast med anderledes måder at tænke rekruttering på, særligt set i det lys, at vi her på bloggen adskillige gange har efterlyst kreativitet og nytænkting. Vildt nok, at de så vælger præcis samme tilgang. Der må være noget om snakken: Modellen er rigtig; nu mangler vi bare at se kommercialiseringen af den.
Jeg tror, at grunden til, at vi ser den nye rekrutterings-tendens netop nu, er, at markedet i den grad mangler nye rekrutteringskanaler, for at kunne dække det stigende behov for kvalificeret arbejdskraft, til en overkommelig pris.
Men endnu vigtigere: At internettet og kulturen omkring det, bevæger sig ind i en ny fase! Der er større og større opmærksomhed på, at man kan rationalisere rutiner, som tidligere var yderst mandskabstunge og uigennemskuelige. Brugerne bliver stadig mere klar over de underliggende forretningsmodeller, som bærer online-business fremad. Det vil sige, at de i højere grad stiller krav om kvalitet, hvilket igen avler tillid til, at forretningsmodeller, som tidligere var fast forankret offline, over hele linjen suppleres af effektive online-procedurer, hvor det måtte være relevant. For eksempel var ejendomsmæglerbranchen tidligere kun for de inviede og styret af dyre mæglerkæder. I dag har online-medierne muliggjort en langt mere direkte kontakt mellem køber og sælger med lavere gebyrer til følge.
Måske bliver det næste skridt, at folk bliver opmærksomme på, hvor meget deres gøren og laden på internettet faktisk er værd. Det vil virkelig ryste posen af forretningsmodeller! For eksempel lader brugerne sig i dag spise af med gratis-services som fx en Hotmail, for til gengæld at afgive personlige oplysninger om sig selv. Oplysningerne er guld værd for mailportalen,fordi de kan sælges videre til annoncørerne for KÆMPESTORE summer. Summer, som brugerne måske selv vil kunne få del i i fremtidens forretningsmodeller på nettet. Denne tendens beskrives f.eks. i artiklen ”Working the crowd” i denne uges ’Economist’.
Nå, alt for nu!
/Anders
Permalink
March 2, 2007 at 2:52 pm
· Filed under SpotAJob Blog
Der bliver mere og mere behov for at tænke kreativt, når man skal rekruttere fra et i forvejen beskeden potentiale af unge mennesker. Det synes at være konklussionen fra Sam K. Steffensen i dagens trykte udgave af Computer World. Han argumenterer i indlæget for, at virksomhederne er alt for dårlige til at tænke i relations-markedsføring over for kommende medarbejder, som startskuddet til Human Tech Conference 2007.
I England er man allerede godt i gang med at tænke i alternative baner. Således er niche marketing i forhold til specifikke brancer begyndt at vokse kraftigt i UK. Et eksempel er Chinwag Jobs, som er en blog der udelukkende formidler jobs i New Media-segmentet – Online Marketing, Creative, Technical og Business ifølge dem selv.
I et interview forklarer Managing Director Sam Michel fra Chinwag, at han forventer, denne type niche markedsføring vil stige væsentlig også indenfor andre sektorer, fordi denne type kommunikation er meget mere fokuseret og når direkte ind til kernegruppen af de mennesker man gerne vil i kontakt med. Således kan 97% af de HR og rekruteringsbureauer som slår jobs op på Chinwag besætte deres stilling igennem denne kanal.
Det bliver mere og mere tydeligt, at metoderne må gentænkes, når det handler om rekruttering. Vi glæder os til at få Most Wanted Recruiting i luften, så vi kan få skabt noget forandring i en relativ konservativ branche. Soft launch er heldigvis lige om hjørnet
Og så blev det forår… Jubiii!
/Anders
Permalink