Velkommen Brugere af www.gratis-ting.dk
Vi vil skabe netværkenes egen jobportal. Stedet, hvor du kan hjælpe venner til job og samtidig tjene penge til dig selv eller et godt formål. Her kan du tilmelde dig som dusørjæger – det tager kun et øjeblik. Du kan se alle jobopslagene, så snart du er tilmeldt.
Mvh Anders, Jonas og Robert
Fornavn/Efternavn
/
Email-login
Indtast Email-adresse
Password
Minimum 6 tegn. Der skelnes mellem STORE og små bogstaver
Gentag password
Betingelser
Betingelser for Dusørjægere og Kandidater (1. september 2007) Her kan du læse betingelserne for at bruge denne portal. Du er altid velkommen til at sende os en email, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til betingelserne – eller hvis du vil foreslå en ændring. Skriv til os på info@spotajob.dk Vi har forsøgt at koge vores betingelser ned til ”Dusørjægerens 3 bud” og ”Jobsøgerens 3 bud”. Dem kan du bruge som rettesnor. Men husk, at du stadig er forpligtet til at overholde betingelserne i deres helhed. Dusørjægerens 3 bud Vær loyal overfor din arbejdsgiver.Du må ikke prøve at headhunte kolleger fra din egen arbejdsplads til jobs i andre virksomheder. Du må ikke misbruge betroet viden og information, som retteligt tilhører din arbejdsgiver, for din egen vindings skyld. Du må ikke spamme. Du må ikke videresende jobopslag til folk, du ikke kender. Overvej desuden altid, om folk, du kender, er interesserede i at modtage jobopslag fra dig. Hjælp dine venner og dem, du kender. Gør alt, hvad du kan for, at der altid er mindst tre vindere, når du headhunter: Din ven, som får et bedre job. En Arbejdsgiver, som får en ny, god medarbejder. Og dig selv, som får dusøren. Jobsøgerens 3 bud Lyt til dit hjerte, men gør det, din fornuft siger dig. Du skal kun søge et job, hvis du virkelig selv ønsker at skifte job – ikke fordi din ven siger det eller fordi, du kan få en dusør. Bevar din integritet. Vær loyal overfor din nuværende arbejdsgiver i mindst lige så lang tid, som din kontrakt og din samvittighed byder dig. Tro på dig selv. Hvis du kan få et bedre job til en højere løn, så tag det! Det vinder alle på i det lange løb. Generelt Brugere af www.spotajob.dk (herefter ’portalen’) skal følge ovenstående retningslinjer og nedenstående betingelser. Brug af portalen og de informationer, som portalen indeholder, betyder, at du accepterer disse betingelser. Betegnelsen ’Dusørjæger’ dækker over de brugere – privatpersoner eller virksomheder – som opretter en profil på portalen med henblik på at videresende jobopslag til venner og bekendte, og dermed headhunte dem til nye jobs. Dusørjægere kan derved kvalificere sig til at modtage dusører. Betegnelsen ’Kandidat’ dækker over de brugere, der opretter en profil på portalen med henblik på at søge et af de opslåede jobs. Kandidater kan kvalificere sig til at modtage dusører. Fællesbetegnelsen for Dusørjægere og Kandidater er ’brugere’. Betegnelsen ’Arbejdsgiver’ dækker over den virksomhed, organisation, myndighed eller privatperson, der indrykker et eller flere jobopslag på portalen med henblik på at identificere og ansætte en eller flere egnede Kandidater til et job. Portalen drives af Most Wanted Recruiting ApS (herefter ’MWR’). Betingelser for Dusørjægere og Kandidater Oprettelse af profil Det er gratis at oprette en brugerprofil på portalen. Man skal være fyldt 18 år, for at kunne oprette en profil på portalen. Hvis man vil være Dusørjæger, skal men oprette en profil på portalen. Ligeledes skal man oprette en profil, hvis man vil være Kandidat, dvs. kunne søge jobs. Man kan bruge den samme profil som både Dusørjæger og Kandidat. Dvs. en person, der har oprettet en profil for at blive Dusørjæger, kan bruge samme profil til at søge jobs og vice versa. Det kræver et password at få adgang til profilen. Brugeren definerer selv sit password, og password må kun være kendt af brugeren selv. Alle de oplysninger, brugeren angiver i sin profil, skal være korrekte. Brugeren skal derfor sørge for at holde alle kontaktoplysningerne i sin profil opdaterede. En bruger kan til enhver tid slette sin profil. Hvis en profil bliver slettet, vil det betyde, at MWR sletter alle personlige oplysninger om brugeren. Oplysninger, som indgår i aggregerede og anonymiserede statistikker vil dog vil blive bevaret. Videresendelse af jobopslag, jobansøgninger og invitationer til at blive dusørjæger svarer til at sende emails, og vil således blive bevaret i det omfang, modtagerne vælger at bevare dem. Videresendelse af jobopslag Dusørjægeren må videresende jobopslag fra portalen til venner og bekendte. Dusørjægeren må ikke videresende jobopslag til personer, som Dusørjægeren ikke kender eller til folk, som ikke ønsker at få tilsendt jobopslag fra Dusørjægeren. Korrekt videresendelse af jobopslag sker via portalens ’Send til en ven’-knap og den dertil hørende email-funktion. Videresendelse af jobopslag gennem andre email-programmer kan således betyde, at Dusørjægeren ikke kvalificerer sig til at modtage dusøren, jf. afsnittet ’Dusøren’. Videresendelse af jobopslag fra portalen svarer til at sende en email fra en gratis, internetbaseret email-tjeneste (fx jubii, hotmail eller gmail), og Dusørjægeren skal således overholde de samme love og retningslinier – både skrevne og uskrevne – som gælder for brug af email. Eksempelvis må Dusørjægeren under ingen omstændigheder spamme modtagere ved fremsendelse af jobopslag fra portalen. Dusørjægeren må højst sende hvert jobopslag til 10 modtagere. Kommentar til Arbejdsgiver Når Dusørjægeren videresender et jobopslag, vil der samtidig være mulighed for at skrive en kommentar til Arbejdsgiveren om den Kandidat, som Dusørjægeren sender jobopslaget til. Denne kommentar er også at betragte som en email fra Dusørjægeren til Arbejdsgiveren. Dusørjægeren bør også i denne sammenhæng overholde alle – både skrevne og uskrevne – love og retningslinier, som gælder for brug af email. Kommentarer til Arbejdsgiver vil kun blive afsendt til Arbejdsgiveren, hvis Kandidaten vælger at søge det job, Arbejdsgiveren har slået op. Dusøren Dusøren er det beløb, som en Arbejdsgiver udlover, for at finde den rette Kandidat til et job. Den rette Kandidat, er den Kandidat, som Arbejdsgiveren indgår aftale om ansættelse med. Hvis Arbejdsgiveren ikke finder den rigtige Kandidat, vil dusøren ikke blive udbetalt. Hvis Arbejdsgiveren finder den rette Kandidat, vil dusøren blive delt mellem kandidaten og den eller de Dusørjægere, der har været med til at finde Kandidaten – og som i øvrigt har kvalificeret sig til at modtage dusøren. Hvis flere Dusørjægere har sendt et jobopslag til den samme Kandidat, og Arbejdsgiveren indgår aftale om at ansætte denne Kandidat, vil de alle kvalificere sig til at modtage dusøren. Dusøren vil blive fordelt ligeligt mellem de brugere, der har kvalificeret sig til at modtage den. Hvis et jobopslag bliver videresendt fra person til person inden den når Kandidaten, vil det være de to sidste led (personer) inden Kandidaten, der kvalificerer sig til dusøren. Så snart, en Kandidat søger et job, vil det ikke længere være muligt for en Dusørjæger at kvalificere sig til dusøren, ved at pege på denne Kandidat. I den situation, hvor en Kandidat selv søger et job uden at have fået jobopslaget tilsendt fra en Dusørjæger, vil Kandidaten selv modtage hele dusøren. Så snart, en Arbejdsgiver vælger at fjerne et jobopslag fra portalen, vil det ikke længere være muligt for en bruger at kvalificere sig til dusøren. Det vil til enhver tid være portalens tidsregistreringssystem, der afgør tidspunktet for en Kandidats ansøgning og for en Dusørjægers videresendelse af et job. I tilfælde af tvivl eller uenighed vil det være MWR, der afgør den endelige fordeling af dusøren. MWR vil tilenhver tid bestræbe sig på at følge ovenstående retningslinjer. Dusørjægeren kvalificerer sig også til dusøren, hvis Kandidaten senest 6 måneder efter ansøgningsfristens udløb, indgår aftale om ansættelse med Arbejdsgiveren. Den eneste undtagelse fra denne regel er, hvis Kandidaten er blevet identificeret igennem et jobopslag, som efterfølgende er blevet slået op på portalen af samme Arbejdsgiver. Rekrutteringsbureauer Ovenstående retningslinier er også gældende i situationer hvor et rekrutteringsbureau slår en stilling op på vegne af en arbejdsgiver. Dusørjægeren kvalificerer sig da til dusøren fra rekrutteringsbureauet, når arbejdsgiveren (dvs rekrutteringsbureauets kunde) indgår aftale om ansættelse af kandidaten. Særlige situationer, hvor dusøren ikke kommer til udbetaling Hvis Arbejdsgiveren ikke udbetaler dusøren: En Dusørjæger kan kun kvalificere sig til dusøren, hvis Arbejdsgiveren udbetaler dusøren til MWR. Hvis Arbejdsgiveren ikke udbetaler dusøren til MWR, og det ikke lykkes MWR at inddrive beløbet, vil Dusørjægeren ikke kunne gøre krav på beløbet hos MWR. En bruger vil aldrig kunne gøre sit krav om dusør gældende mod MWR. Hvis en bruger sletter sin profil: Hvis en bruger vælger at slette sin profil inden tidspunktet for dusørens udbetaling vil MWR ikke kunne spore brugeren og foretage udbetaling af dusøren. Hvis det ikke er muligt for MWR at komme i kontakt med en Dusørjæger: MWR skal kunne komme i telefonisk kontakt med Dusørjægeren, inden dusøren kan udbetales. MWR vil kontakte Dusørjægeren på den email adresse, der er tilknyttet Dusørjægerens profil. MWR vil ligeledes kontakte Dusørjægeren på det telefonnummer, der er tilknyttet Dusørjægerens profil, såfremt et telefonnummer er blevet opgivet. Hvis det ikke lykkes MWR at komme i kontakt med Dusørjægeren inden 30 dage fra første forsøg, vil Dusørjægerens ret til dusøren bortfalde. Ulovlige eller uetiske aktiviteter: MWR forbeholder sig retten til ikke at udbetale dusøren, hvis en bruger, med henblik på at kvalificere sig til dusøren, har brugt metoder, der er ulovlige eller uetiske. Se ”Dusørjægerens 3 bud” og ”Kandidatens 3 bud” øverst i disse betingelser, hvis du ønsker en uddybning af, hvilke etiske retningslinier, brugerne af portalen bør følge. Kandidaters jobansøgning Kandidater kan søge på alle de jobopslag, der ligger på portalen. Kandidater kan også modtage emails fra Dusørjægere med et link til et jobopslag ledsaget af en opfordring til at søge jobbet. I begge situationer vil Kandidaten skulle oprette en profil for at søge jobbet. Det vil kun være Arbejdsgiveren, der får at vide, at Kandidaten har søgt jobbet. Kandidaten vil desuden nyde fuld fortrolighed i forhold til den Dusørjæger, der har sendt jobopslaget til Kandidaten. Først i det tilfælde, hvor Kandidaten indgår aftale om ansættelse med Arbejdsgiveren, vil den eller de Dusørjægere, der har anbefalet jobbet til Kandidaten få at vide, at Kandidaten har søgt jobbet. Dusørjægeren vil blive orienteret fordi MWR skal udbetale dusøren. Andre honorarer MWR vil i videst muligt omfang belønne brugere, når de skaber værdi for portalen. Værdiskabende aktiviteter kan eksempelvis bestå i at skabe særlig eksponering for annoncerede jobs, at deltage i undersøgelser og at invitere nye brugere til at oprette en profil på portalen. Denne type aktiviteter vil blive honoreret. Honoraret vil blive annonceret på portalen og vil afhænge af den konkrete aktivitet. Udbetaling af dusører og andre honorarer Udbetaling af dusører og andre honorarer sker ved bankoverførsel til brugerens bankkonto. Brugeren skal have en dansk bankkonto. Alle transaktionsomkostninger i forbindelse med overførslen vil kunne pålægges brugeren. For at udbetale dusøren til brugeren skal MWR forinden indhente brugerens fulde navn, adresse, postnummer, by og CPR-nummer (CVR nummer, hvis Dusørjægeren er en virksomhed). Disse oplysninger vil blive indhentet telefonisk efter forudgående aftale per email. Brugeren må under ingen omstændigheder fremsende CPR-nummer og bankkontooplysninger til MWR per email. MWR indhenter udelukkende ovennævnte oplysninger, fordi MWR har pligt til at oplyse SKAT om, at en dusør er blevet udbetalt til brugeren. Dusøren betragtes som almindelig b-indkomst for brugeren. For mere information se www.skat.dk Dusører og andre honorarer udbetales først, når en bruger har et tilgodehavende hos MWR på minimum 1000 DKK. Tidspunkt for udbetaling af dusører: Dusører udbetales hurtigst muligt efter kandidatens første arbejdsdag hos den nye arbejdsgiver. Udbetalingen sker så snart dusøren er blevet indbetalt til MWR. Hvis arbejdsgiver ønsker det, kan tidspunktet for udbetaling af dusør blive udsat indtil endt prøveperiode (senest 3 måneder efter første arbejdsdag). Hvis Kandidaten ikke bliver fastansat efter endt prøveperiode, vil dusøren ikke blive udbetalt. Det vil fremgå af jobopslaget, hvis dusøren først bliver udbetalt efter endt prøveperiode. Emails fra portalen til brugerne Brugeren kan frit vælge at modtage emails med information om nyopslåede stillinger og generelle nyheder fra portalen. Brugeren kan også helt fravælge disse emails. MWR forbeholder sig imidlertid retten til at fremsende emails til brugeren, når særlige omstændigheder er opfyldt, nærmere bestemt: Når brugeren har kvalificeret sig til at modtage en dusør Når MWR ændrer betingelserne for Dusørjægere og Kandidater Når MWR indfører grundlæggende ændringer i portalens funktionalitet, indfører helt nye funtionaliteter eller opnår særlige milepæle (fx en rekordhøj dusør, et rundt antal oprettede brugerprofiler eller et rundt beløb i samlet dusørsum) Nedlæggelse af profil og udelukkelse fra portalen MWR forbeholder sig ret til at slette en brugers profil, hvis brugeren ikke overholder MWR’s betingelser for Dusørjægere og Kandidater. MWR forbeholder sig også ret til at udelukke en bruger fra at bruge portalen, hvis brugeren ikke overholder disse betingelser. Beskyttelse af personoplysninger Det er vigtigt for MWR at beskytte brugernes personoplysninger. I det følgende beskrives, hvilke oplysninger vi indsamler og hvordan disse oplysninger bruges. For at oprette en profil på portalen, bliver brugeren bedt om at indtaste personlige oplysninger: Fornavn, efternavn, email-adresse og telefonnummer. MWR behandler disse oplysninger, når der skal svares på personlige henvendelser fra brugeren, når brugeren videresender jobopslag, når brugeren søger jobs, når brugeren inviterer en ven til at blive dusørjæger, når brugeren skal kontaktes for at få udbetalt dusører, samt for at kunne informere brugeren om nyopslåede jobs og andre nyheder på portalen. Når brugeren videresender meddelelser fra portalen vil meddelelserne indeholde brugerens navn og email log-in. Når brugere benytter ”inviter en ven” funktionen til at opbygge netværk på siden medfører det, at brugeren videregiver sit navn og email-login til de personer, som indgår i netværket. Både den der inviterer til netværket og den der inviteres til netværket modtager modpartens navn og email-login. Såfremt en person i netværket vælger at opdatere sit email-login vil de øvrige brugere i netværket modtage den opdaterede email i deres kontaktliste. Lov om behandling af personoplysninger MWR behandler brugernes personoplysninger i overenstemmelse med ”Lov om behandling af personoplysninger” (herefter ’loven’). Læs mere om loven på www.datatilsynet.dk MWR er databehandler af brugerens personoplysninger i lovens forstand. Brugeren er dataansvarlig i lovens forstand. Brugeren kan til enhver tid slette sin profil og de tilknyttede personoplysninger på portalen. Dette vil medføre, at MWR hurtigst muligt herefter sletter alle brugerens personoplysninger. Når brugeren sender jobopslag til Kandidater, sender kommentarer til Arbejdsgivere, inviterer en ven til at blive dusørjæger eller søger jobs, svarer det til at sende og modtage emails mellem brugere. Brugerne vil således være dataansvarlige for de personoplysninger, som fremgår af afsendte og modtagne jobopslag, invitationer, kommentarer eller jobansøgninger. Informationsdeling MWR hverken sælger eller på anden måde vidergiver brugernes personlige oplysninger til andre virksomheder eller personer uden brugernes accept. MWR deler kun brugernes personlige oplysninger: hvis brugeren har givet sin accept hvis MWR anser det for nødvendigt for at kunne overholde gældende love, eller hvis MWR i god tro gør tiltag for at overholde lovændringer eller for at forsvare og beskytte rettigheder, ejendom eller sikkerhed for MWR eller brugerne MWR har ret til at anvende og dele anonymiseret information om brugernes brug af portalen med partnere, for at kunne tilbyde et så godt og ukompliceret produkt som muligt, og for at kunne forbedre kvaliteten generelt. Indsamlede informationer på portalen kan opbevares og anvendes i de lande, hvor MWR og dets partnere eller agenter opererer. I den henseende har MWR lov til at overføre informationer til andre lande. I tilfælde af køb/salg af forretningsenheder/afdelinger eller opkøb af tredje part, vil personlige brugerinformationer på MWR være en del af de overførte aktiver. MWR forebeholder sig retten til at inkludere brugerprofiler og data i en sådan overførsel. MWR er berettiget til at dele statistisk data med andre. Eksempler på dette kan være: Data om antallet af brugere som har ansøgt om et bestemt job eller data om, hvor ofte brugere har videresendt et jobopslag til andre. Cookies En cookie er en lille tekstfil, som MWR anbringer på brugerens computer gennem browseren. Gennem en cookie kan MWR’s portal genkende brugeren, og kan på den måde samle information om brugen af portalen. Informationen om brugernes adfærd benyttes til at foretage forbedringer af portalen. De fleste browsere accepterer cookies, men det kan almindeligvis lade sig gøre at ændre indstillingerne, så der fremkommer en advarsel eller at alle cookies afvises. Hvis en sådan indstilling vælges, kan brugeren ikke anvende alle portalens funktioner. Sikkerhed MWR anvender de nødvendige administrative, fysiske og tekniske foranstaltninger for at kunne sikre og gemme brugerens personlige oplysninger forsvarligt. Adgangen til alle brugerinformationer er sikret med en adgangskode, og adgangen til disse informationer vil udelukkende blive tilladt til betroede medarbejdere, som skal løse en specifik opgave. Servere, som indeholder personlige informationer, er hosted i et sikret miljø. MWR sikrer personoplysninger gennem SSL-krypterede transaktioner. MWR forbeholder sig retten til at filtrere eller blokere for afsendere af elektroniske meddelelser, når afsenderne skaber uforholdsmæssigt meget elektronisk trafik, eller hvis meddelelser af andre grunde kan resultere i en reduktion af portalens svartider eller anden forringelse af portalens kvalitet. Opdatering af personlige informationer MWR tilbyder funktioner, som gør det muligt for brugeren at rette, opdatere og slette personlige oplysninger. Rettigheder og kontakt Brugeren har til enhver tid ret til at se, ændre, rette eller slette sine personoplysninger. I så fald skal brugeren kontakte MWR på info@spotajob.dk, hvorefter MWR inden for en rimelig tidsramme vil foretage rettelserne. Værneting Uoverensstemmelser i forbindelse med disse retningslinier skal løses ved Københavns Byret, hvortil der meldes værneting. Ansvar Informationerne på portalen kan revideres og ændres uden varsel. MWR kvalitetssikrer portalens indhold med størst mulig omhu, men MWR giver ingen erklæring eller garanti – hverken udtrykkelig eller underforstået – for kurans eller brugbarhed. MWR giver ligeledes ingen erklæring eller garanti med hensyn til portalens fuldstændighed, nøjagtighed, betimelighed, tilgængelighed, funktionalitet eller overholdelse af gældende love. MWR fraskriver sig ethvert ansvar for direkte, indirekte og afledte skader, tabte muligheder, tabt fortjeneste og al anden form for tab eller skade. Ejendomsret Indholdet af portalen tilhører MWR, og er beskyttet af ophavsretslovgivningen. De varemærker, varebetegnelser, logoer og tjenester, der vises på portalen, må ikke anvendes uden forudgående skriftligt samtykke fra MWR. Links Det er ikke tilladt at frame portalen uden forudgående skriftlig aftale med MWR. MWR har intet ansvar for indholdet på hjemmsider, der linker til portalen, eller som portalen linker til. © Copyright 2006 Most Wanted Recruiting ApS Most Wanted Recruiting og SpotAJob er registrerede varemærker, og tilhører Fat Spiders Holding ApS Gyldighed og ændringer Ovenstående betingelser har bindende virkning for brugeren fra det øjeblik betingelserne accepteres ved oprettelse af en profil på portalen. MWR forbeholder sig retten til at ændre eller opsige disse betingelser. Ændringerne vil have virkning fra det tidspunkt, hvor de offentliggøres på portalen. Den fortsatte brug af portalen anses for brugerens accept af de ændrede betingelser.
Tryk Tilmeld, hvis du accepterer vores betingelser